Den tyske "THG-Prämie": Sådan får elbilejere penge hvert år
📅 Udgivet 8. august 2026
I Tyskland kan ejere af rene elbiler hvert år søge om en udbetaling kaldet "THG-Prämie" (bonus for reduktion af drivhusgasser). Olieselskaber er lovpligtige til at reducere en vis mængde CO2-udledning; kan de ikke selv nå det, køber de den manglende kvote fra elbilejere gennem godkendte mæglere. Beløbet er som regel et fast beløb pr. bil pr. år, og ansøgningen foregår nemt online uden krav om kørselsdokumentation.
Ordningen gælder kun tyskregistrerede biler og findes ikke i samme form i de fleste andre europæiske lande, selvom flere EU-lande har egne udledningshandelsordninger. Tjek med din nationale miljømyndighed, om noget lignende findes, hvor du bor.
Hvem har egentlig ret til præmien?
Retten til THG-præmien gælder udelukkende ejere af rene elbiler (BEV) samt elmotorcykler, elbusser og rent elektriske erhvervskøretøjer registreret i Tyskland. Ladbare hybrider er udtrykkeligt udelukket, da de fortsat har en forbrændingsmotor og derfor ikke betragtes som fuldt emissionsfrie. Køretøjer med udenlandske nummerplader kan som regel heller ikke søge om præmien, selvom de primært køres i Tyskland, da registrering i det tyske køretøjsregister er den afgørende forudsætning. Det er ligegyldigt, om køretøjet bruges privat, erhvervsmæssigt eller som firmabil - det, der tæller, er udelukkende køretøjsklassen og emissionsfriheden ifølge registreringsattesten.
Sådan foregår ansøgningen trin for trin
Selve ansøgningsprocessen er bevidst holdt enkel, så flest mulige ejere rent faktisk benytter sig af præmien. Først oprettes en konto på hjemmesiden hos den valgte THG-kvotehandler, derefter uploades et foto eller en scanning af side 1 i registreringsattesten, hvor køretøjsklasse og emissionsklasse fremgår. Herefter følger nogle få personlige oplysninger som navn, adresse og bankoplysninger til den senere udbetaling. Hele processen tager som regel kun fem til ti minutter på smartphone eller computer, helt uden papirformularer eller besøg hos myndighederne. Efter indsendelse kontrollerer udbyderen dokumenterne og melder kvoten samlet sammen med mange andre køretøjer til den tyske miljøstyrelse.
Hvilke dokumenter kræves til ansøgningen?
I de fleste tilfælde er ét dokument nok: registreringsattesten del 1, på tysk kaldet Fahrzeugschein. Det vigtige er, at nøglenummeret for brændstoftype tydeligt viser 'elektrisk', da det er den eneste måde at entydigt bevise emissionsfrihed på. De fleste udbydere kræver ikke yderligere dokumentation for kørte kilometer, da præmien udbetales som et fast beløb uafhængigt af den faktiske brug. Den, der leaser eller finansierer sit køretøj, kan også søge om præmien, forudsat at vedkommende står som registreret bruger på attesten - den juridiske ejer behøver ikke være samme person som brugeren.
Hvad afgør størrelsen på udbetalingen?
Størrelsen på THG-præmien er ikke et fast, statsligt fastsat beløb, men et resultat af udbud og efterspørgsel på markedet for CO2-kvotecertifikater. Stiger antallet af registrerede elbiler hurtigere end oliesektorens efterspørgsel efter certifikater, falder markedsprisen pr. ton CO2, og dermed også den enkelte udbetaling. Omvendt kan en skærpet lovpligtig kvote øge efterspørgslen og dermed præmien på kort sigt. I de senere år har udbetalingerne derfor svinget mærkbart, fra klart under 200 euro til til tider over 400 euro pr. køretøj og år, hvorfor det kan betale sig at sammenligne aktuelle tilbud fra forskellige udbydere, før man søger.
Hvornår senest skal THG-præmien søges?
I princippet kan præmien for et kalenderår søges tilbagevirkende langt ind i det efterfølgende år, ofte helt frem til udgangen af det år eller endnu senere, da meldefristen til miljøstyrelsen løber over flere måneder. Den, der søger tidligt i det indeværende år, nyder dog som regel godt af en hurtigere udbetaling, da udbyderne melder de indsamlede certifikater i flere puljer til myndigheden og kobler udbetalingen til deres egen sagsbehandling. Registreres køretøjet i løbet af året, kan præmien søges forholdsmæssigt for de resterende måneder, selv hvis registreringen først skete i december.
Skal THG-præmien beskattes?
For privatpersoner betragtes THG-præmien som regel som en skattefri indtægt, så længe køretøjet udelukkende bruges privat, og der ikke er tale om nogen erhvervsmæssig aktivitet. Anderledes forholder det sig med firmabiler eller erhvervsmæssigt anvendte køretøjer: her bogføres præmien ofte som driftsindtægt i virksomhedens regnskab og beskattes derefter efter de almindelige regler. Er man i tvivl om, hvorvidt der foreligger en skattemæssig indberetningspligt i ens eget tilfælde, bør man i tvivlstilfælde tale med en skatterådgiver, da den korrekte behandling kan variere afhængigt af anvendelsesform og virksomhedsform.
THG-præmie for flere køretøjer eller hele flåder
Virksomheder og privatpersoner med flere elbiler kan søge om præmien separat for hvert enkelt køretøj, og mange udbydere tilbyder flådekunder forenklede samleansøgninger eller endda automatiserede grænseflader til flådestyringssystemer. Særligt for virksomheder med en voksende elbilflåde kan dette give en mærkbar ekstra indtægt, der direkte påvirker de samlede driftsomkostninger ved elektrisk mobilitet. Nogle udbydere giver yderligere rabat på deres formidlingsgebyr ved flere køretøjer eller tilbyder en personlig kontaktperson til forvaltning af større flåder.
Hvad bør man være opmærksom på ved valg af udbyder?
Markedet for THG-kvotehandlere er efterhånden blevet stort og uoverskueligt, så det kan betale sig at se nærmere efter, inden man søger. Seriøse udbydere kræver ingen forudbetaling og udbetaler først, når kvoten er solgt med succes, mens mindre seriøse tilbud nogle gange forsøger at skjule omkostninger eller binde kunder til lange bindingsperioder. Det kan betale sig at sammenligne det aktuelt tilbudte udbetalingsbeløb mellem flere udbydere, da beløbene kan variere mærkbart afhængigt af markedsadgang og forretningsmodel hos den enkelte formidler. Andre brugeres anmeldelser samt en gennemsigtig og letforståelig udbetalingsproces er gode indikatorer for en pålidelig partner.
THG-præmien sammenlignet med andre tilskudsordninger for elbiler
THG-præmien er én af flere økonomiske fordele, som elbilejere i Tyskland kan benytte sig af, og den kan nemt kombineres med andre støtteordninger. I modsætning til engangs-købstilskud eller skattefordele på ejerafgiften er THG-præmien en årligt tilbagevendende udbetaling, der gælder gennem hele ejerperioden, og som dermed bidrager til den langsigtede rentabilitet ved elektrisk mobilitet. Sammen med lavere vedligeholdelsesomkostninger, billigere strøm sammenlignet med brændstof og eventuelle regionale tilskud giver dette et samlet billede, der mærkbart kan sænke de løbende omkostninger ved en elbil sammenlignet med en tilsvarende forbrændingsbil.
Almindelige fejl man bør undgå ved ansøgningen
Selvom ansøgningsprocessen overordnet set er enkel, dukker de samme fejl i praksis altid op igen og kan føre til forsinkelser eller endda afslag. Det hyppigste problem er upload af et sløret eller ufuldstændigt foto af registreringsattesten, hvor det afgørende nøglenummer for brændstoftype ikke er læsbart. Det er også problematisk, når bankoplysninger og personlige data ikke stemmer nøjagtigt overens med det registrerede brugernavn på køretøjsdokumentet, da udbetalingsudbydere kontrollerer dette nøje af compliance-hensyn. Den, der indsender en ansøgning til flere udbydere samtidig, risikerer også, at der sendes en dobbelt indberetning til miljøstyrelsen, hvilket normalt fører til, at en af de to ansøgninger automatisk afvises. Det betaler sig derfor at kontrollere alle oplysninger grundigt, inden man sender ansøgningen.
Hvordan fungerer CO2-kvotesystemet egentlig i baggrunden?
Bag THG-præmien ligger et lovbestemt handelssystem, der forpligter virksomheder, som bringer fossile brændstoffer som benzin og diesel på markedet, til gradvist at reducere de tilknyttede drivhusgasudledninger. Da en øjeblikkelig og fuldstændig omstilling hverken er teknisk eller økonomisk gennemførlig, må disse virksomheder opfylde en del af deres reduktionsforpligtelse ved at købe certifikater, der stammer fra verificerede CO2-besparelser i vejtrafikken - eksempelvis gennem brugen af en elbil i stedet for en forbrændingsbil. Ejere af elbiler kan få deres individuelle besparelse samlet og solgt til disse kvotepligtige virksomheder gennem specialiserede formidlere, hvilket gør THG-præmien til i bund og grund en direkte overførsel af en del af denne markedsværdi til køretøjsejerne.
Direkte udbyder eller sammenligningsplatform: hvad kan bedst betale sig?
Når man leder efter den rette udbyder, står to grundlæggende modeller over for hinanden: direkte tilmelding hos en enkelt THG-kvotehandler, eller brug af en sammenligningsplatform, der viser flere tilbud side om side. Direkte udbydere udmærker sig ofte ved lidt højere udbetalinger, da der ikke går et ekstra formidlingsgebyr til en tredjeparts platform, men det betyder, at man selv skal sammenligne forskellige udbyderes vilkår regelmæssigt. Sammenligningsplatforme tilbyder til gengæld bekvemmeligheden ved at se de aktuelle tilbud på ét sted, men opkræver til gengæld nogle gange en lille provision eller viser fortrinsvis partnere, de har en samarbejdsaftale med. Den, der ønsker at skifte udbyder regelmæssigt for altid at opnå den bedste udbetaling, finder som regel en sammenligningsplatform mest praktisk, mens loyale kunder også er godt tjent med en pålidelig direkte udbyder på lang sigt.
Hvordan kan THG-præmien udvikle sig i fremtiden?
Da kvotesystemet er knyttet til lovbestemte krav fra den tyske regering og EU, er det underlagt løbende politiske justeringer, der direkte kan påvirke præmiens størrelse. Med den fortsatte vækst i den tyske elbilflåde vil udbuddet af omsættelige certifikater sandsynligvis stige, hvilket uden en samtidig stramning af kvoteforpligtelsen kan presse markedspriserne nedad. Samtidig diskuterer politiske beslutningstagere jævnligt strengere CO2-reduktionsmål for oliebranchen, hvilket igen ville presse efterspørgslen efter certifikater opad. For køretøjsejere betyder dette, at det på lang sigt betaler sig at følge med i, hvordan præmieniveauet udvikler sig, og eventuelt overveje at skifte udbyder ved store markedsændringer for fortsat at modtage en fair andel af certifikatets værdi.
Det kan også være en god idé at tjekke, om udbyderen tilbyder automatisk fornyelse af ansøgningen hvert år, så man slipper for selv at huske det fremadrettet. Nogle udbydere tilbyder desuden en notifikationstjeneste, der informerer dig, når det kan betale sig at skifte, baseret på hvordan markedsprisen på certifikaterne udvikler sig over tid.
Kilder: Umweltbundesamt (UBA) · Bundesministerium für Wirtschaft und Klimaschutz (BMWK) · Bundesnetzagentur